Det er nu lykkedes at få lov til at udgive deres dagbøger
fra denne turné. De to dagbøger, som vi præsenterer her, er rettet mod
undervisningsbrug og er derfor en slags ”faux journal”. Hvor Hadama i sin
dagbog fortæller med mange detaljer fra dag til dag, og hvor vi følger en
udvikling i ugens forløb, er Gamals dagbog en mere overordnet gennemgang af
forløbet set i baklysets skær.
De to forskellige indgangsvinkler er derfor meget egnede til
at sammenligne og egnede til videre arbejde med dagbogsgenren. Men dagbøgerne
er også et oplagt udgangspunkt for at sammenligne forhold fra de franske
forstæderne med de danske i såvel København som i Køge og Rødovre, som blev
besøgt under opholdet. Da Hadama og Gamal besøgte fem forskellige gymnasier, er
mange af deres oplevelser knyttet til undervisningssektoren. Det er spændende
at få dette syn udefra på vores dagligdag, og der er bestemt
diskussionsmateriale til mange fransktimer. Hvordan er vi danskere egentligt
set med fremmede øjne? Lever vi op til vores billede af os selv er et tema, man
kunne arbejde videre på.
Genren og det dokumentariske indhold gør også bogen oplagt
til brug i forbindelse med AT, SRP og andre tværfaglige forløb. Bogen er tæt
glosseret især i første del med Hadamas dagbog. Der er desuden et afsnit med
forslag til spørgsmål til teksten, både generelle og til de enkelte afsnit.
Endvidere er der et oplæg til at arbejde med genren ”journal intime” og
”l’autobiographie”.
"Gamal et Hadama au Danemark" -
pris per stk. kr. 110,- excl. moms.
Prisen er excl. evt. EAN-gebyr og forsendelsesomkostninger.
Bestilling kan afgives på e-mail: lilje@lilje.dk
På disse websider vil der komme materialer og links til støtte for læsningen af bogen.